Om mig

Velkommen til Cille travels – din personlige, danske rejsekonsulent til Indonesien!

Mit navn er Cille. Jeg bor og arbejder til dagligt i Aarhus.

Jeg er uddannet multimediedesigner og digital konceptudvikler og arbejder til dagligt med online markedsføring.

Jeg elsker at rejse rundt i verden og se og opleve nye steder. Siden 2009 har jeg rejst rundt til mange forskellige destinationer, bl.a. Hong Kong, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien, Maldiverne, Indien, Vietnam, Ecuador, Galapagos og Peru. Det har kun givet mig endnu mere lyst til at opleve mere af verden.

Fra 2011 – 2014 boede jeg, i størstedelen af tiden, i Indonesien og forelskede mig i landet, dets befolkning, smukke natur og mangfoldighed. Indonesien har en helt særlig plads i mit hjerte.

Min inspiration til at starte Cille Travels kom meget naturligt, da min viden om Indonesien gjorde, at familie, venner, kollegaer og bekendte begyndte at bede mig om hjælp til at sammensætte og arrangere rejser for dem til Indonesien. Det er helt fantastisk at få lov til, når man brænder for at vise, hvad Indonesien har at byde på.

Min store passion er at hjælpe jer med at skræddersy og arrangere den perfekte drømmerejse til Indonesien, ud fra jeres ønsker.

At rejse på egen hånd er jeres chance for at komme helt tæt på kulturen og befolkningen. Sådan rejser jeg selv, og det bliver jeg ved med. For det er ofte der, hvor asfalten ender, og vejene bliver til stier, du får de største oplevelser.