Visum

OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så jeg anbefaler, at i tjekker de aktuelle forhold hos den indonesiske ambassade i Hellerup. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Danske statsborgere, der højest skal opholde sig i landet i 30 dage, skal ikke have visum i forvejen for at besøge Indonesien. Der udstedes et 30 dages turistvisum gratis ved ankomst i alle internationale lufthavne i Indonesien. Denne visumtype kan ikke forlænges. Derudover skal jeres pas være gyldigt i minimum 6 måneder efter afrejse fra Indonesien.

Skal i tilbringe flere dage i Indonesien, er det muligt at søge om 60 dages visum på forhånd hos den indonesiske ambassade i Hellerup. Vær opmærksom på, at det er et krav fra myndighedernes side, at du har en flybillet ud af landet igen for at komme ind. Det er meget vanskeligt at forlænge et turistvisum. Normalt er eneste mulighed at forlade Indonesien, og så få et nyt visum, når du rejser ind igen. 

Internationale lufthavne i Indonesien:

Bali: Ngurah Rai International Airport
Lombok:  Bandar Udara Internasional Airport
Jakarta: Soekarno Hatta International Airport
Medan: Kualanamu International Airport
Surabaya: Juanda International Airport
Batam: Hang Nadim International Airport

OBS! Hvis du ind- eller afrejser fra en anden lufthavn, skal du erhverve visum ved ankomsten til Indonesien. Visum til Indonesien koster US$35. Ved mere end 30 dages ophold, kræves der visum, som kan opnås ved de indonesiske immigrationsmyndigheder. Vær også opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter afrejse fra Indonesien og at du skal have en returbillet.

Når man lander i Denpasar lufthavn, kan det være anbefalelsesværdigt at have penge med til visum på forhånd, da hæveautomaterne inde i lufthavnen ikke tager visa-kort. Man kan blive sendt udenfor for at hæve penge.